|
En virksomhed kan ikke alene, overleve på de rigtige indstillinger. Det kræver mere end det, nemlig dygtige medarbejdere. Der er mange pæne ord at skrive om vores medarbejdere og det har vi valgt at gøre, for vi synes virkelig at de er ”De bedste man kan få”
”En virksomhed er aldrig bedre end summen af sine ansatte” Mike Johnson
Finn - Servicemedarbejder og vicevært af guds nåde Hvis nogen er på pletten, så er det Finn. Han har altid en god historie i ærmet og så er han meget omgængelig og vellidt både hos kollegaer og hos beboere i den ganske land, hvor han hjælper med stort og småt.
Michael - Servicemedarbejder og vicevært af guds nåde Morgenfrisk og ikke bange for opgaver, for hvis han ikke kan, så finder han da bare ud af det. En lille vigtig morgenting er, at kaffen skal være god, men så klarer han også alle slags opgaver. Både dem som kræver hans grønne fingre, men også dem som kræver handsker til hårdt arbejde.
Flemming - Servicemedarbejder Trofast og stabil. Passer sit eget område uden problemer og så er han god til, at melde tilbage hvis noget mangler, eller hvis vi skal være særligt opmærksomme på noget. Han har erfaring med rengøring og vedligeholdelse gennem snart 40 år.
Jens - Servicemedarbejder Når man tidligt om morgenen møder Jens, kan man ikke andet end, at blive i godt humør. Jens er altid morgenfrisk og i et strålende humør. Og så har han en forkærlighed for croissanter, kaffe, sin mor og så selvfølgelig for sit arbejde.
Anna og Woijtjeck - Servicemedarbejdere Så søde, rare og morgenfriske. De danner par privat, som i virksomheden og er begge fra Polen og har arbejdet hos os i mere end 3 år og har nu valgt at bo i Danmark permanent. En beslutning vi bestemt er glade for. Møder til tiden hver eneste dag. Vi får ofte henvendelser fra kunder om, hvor godt arbejdet er udført.
Goscha - Servicemedarbejder Med rolige bevægelser passer hun sine opgaver uden brok. Goscha er altid i et smittende godt humør. Goscha er pertentlig og bruger gerne tid på de dér ekstra små ting, som bare giver prikke over Ièt.
Tomasz - Servicemedarbejder Passer sit arbejde til punkt, prikke og mere til. Han er altid i et godt humør og en god kollega, som gerne springer til hvis nogen har brug for en ekstra hånd.
Mathiaes - Servicemedarbejder Er ikke bange for at bestille noget, Han er i besidelse af en positiv og medfødt nysgerighed det gør, at han hele tiden holder sig ajour med, hvad der foregår i firmaet. En dejlig knægt som i øvrigt er min egen.
Kristoffer - Servicemedarbejder Ingen tid går til spilde når Kristoffer går i gang. Han kan lide sit arbejde og engagerer sig i det han laver. Udover det så er han altid glad og smilende. - Og selv siger han "Haha... Du skulle bare vide hvor god jeg er, til at spilde min tid"
Isak - Servicemedarbejder Der bliver gjort omhyggeligt rent på gammeldags manér. Ikke noget nuseri, næh Isak går på arbejde for at blive færdig. Og når det så er sagt, så er det vigtigt for ham, at det også er gjort godt.
Abdi - Servicemedarbejder Elsker at gøre rent og elsker at arbejde - Intet mindre end det. Og hvor heldig kan man så være, at han arbejder præcis hos os. For oveni at han elsker det, så gør han det også ordentligt.
David - Servicemedarbejder Vores trofaste weekendmedarbejder, som i de efterhånden mange år, har været ansat i firmaet ikke har haft én eneste sygedag. Han passer det han skal og uden problemer. Selv når vi har glemt at være i god tid på ekstradage, så springer han til og hjælper til.
Shahid - Weekendmedarbejder Rettidighed, omhu og grundighed er de 3 første ord som kommer frem, når man tænker på Shahid. Vi har aldrig fået en klage på Shahid og har har aldrig haft en fraværsdag, eller kommet for sent.
Petre - Vinduespudser Grundighed, flittighed og serviceminded. En perfekt sammenblanding for en vinduespudser, som man gerne vil lukke ind på sit kontor og også i sit hjem. Det kan ikke være meget bedre.
Kim - Vinduespudser Er så fantastisk serviceminded og sød. Men det er ikke det hele, for han er nemlig også grundig, flittig og for at gøre det hele meget bedre, så skal han sjældent have forklaret en opgave mere end en gang.
Louise - Driftsleder Så dygtig og med så mange evner, at jeg umuligt kan formulere det med få sætninger. Et mere skarpt og præcist overblik er misundelsesværdigt og selv om hun ALTID taler pænt, så kan hun altså sagtens kommunikere sin mening, så man ikke er i tvivl.
Dinnah - Kontor Sidder på kontoret og ordner stort og småt. Er altid til rådighed for en sludder og ligger gerne øre til, hvis nogen har problemer som skal drøftes.
Lars - Direktør Med sin rolige facon er han vellidt alle steder han kommer. Det både hos kunder, personale og leverandører. Han har det store overblik og kender hver en kontrakt, kunde og leverandør. Desuden er han uovervindelig til, at finde vej.
|